Psykologi
At skære smerten bort
Af Bo Møhl
Omkring 15% af alle unge skærer i sig selv eller skader sig selv på andre måder, og
tallet synes stigende. Problemet er skjult, for de gør det ikke for at få opmærksomhed
eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme den indre psykiske smerte. Det er derfor
nødvendigt, at forældre, lærere, praktiserende læger og andre, der er i kontakt med
de unge, kender til problemet og ved, hvordan de skal forholde sig til det.
Bogen henvender sig både til dem, der har kontakt til unge, og til de unge selv, der
forsøger at overkomme deres problemer ved at skade sig selv. Bogen giver svar på,
hvorfor de gør det, hvordan de gør det, hvorfor det giver tilfredsstillelse, og hvorfor
nogle bliver afhængige, og den giver indsigt i den vanskelige behandling og i de komplicerede
psykologiske og biologiske mekanismer bag selvskade.
PsykiatriFondens bog er den første om emnet, der er skrevet af en af dansk forfatter.
Chefpsykolog Bo Møhl fra Rigshospitalets psykiatriske klinik er ekspert på området
og har stor erfaring med behandling af mennesker med selvskadende adfærd.

