Medicin
Om og med psykose
Af Erik Simonsen m.fl.
Om psykose, om skizofreni og om at leve med psykosen, både personligt og som pårørende.
Skizofreni kan være en forfærdende sygdom med skræmmende symptomer og et vanskeligt
behandlingsforløb. Bogen lægger vægt på de tidlige symptomer, på tidlig indgriben,
på inddragelse af familien og på de nye principper i familiebehandlingen. De psykosociale
aspekter behandles grundigt, ligesom de sociale forhold, sociallovgivning, revalidering,
boligforhold, medicinregler m.m.
Bogen er skrevet af en tværfaglig gruppe af behandlere, der har et indgående kendskab
til psykose og psykiatri. En gruppe pårørende har som medforfattere bidraget med forslag
og kritik om med beskrivelser af, hvordan de har oplevet sygdommen hos deres
søn eller datter og hvilke frustrationer, de har været igennem i forhold til behandlingssystemet.
Bogen henvender sig primært til pårørende, praktiserende læger, skolelærere og andre,
der er i kontakt med unge, idet den kan bidrage til , at tidlige signaler og tegn
på psykose opfanges hurtigst muligt. Endvidere kan pårørende få et indgående kendskab
til behandlingsformer og sociale aktiveringsordninger. Bogen henvender sig også
til behandler gruppen, der bør kende og være opmærksom på, at de eksisterende behandlingstilbud
udnyttes og koordineres bedst muligt.


